tirsdag den 9. februar 2010

The Knife

Jeg undskylder endnu engang for en lille forsinkelse af mit ugentlige indlæg. Har været lidt i tidsnød, da jeg har brugt uendelige timer på at male og male og male.. Men nu er jeg endelig ved at være ved vejs ende.
I forrige indlæg om Jenny Wilson nævnte jeg The Knife som jeg er rigtig glad for og synes derfor også at det er oplagt at dette indlæg skal handle om dem.
En af mine yndlingssange fra The Knife er sangen A Lung.. Kan hører den i uendeligheder om og om og om og om igen. Måske fordi jeg hørte den en del i en meget lykkelig periode med sol sommer og forelskelse.. Sangen i sig selv er jo egentlig lidt dyster, men det kender I vel godt? Sange som minder jer om nogle bestemte perioder og tider i ens liv?
Til min store glæde blev The Knife dannet i 1999 og som alle nok ved, består The Knife af søskendeparret Karen Dreijer og Olof Dreijer som desuden også har eget pladeselskab - Rabid Records. The Knife har i alt udgivet 3 albums; The Knife, Deep Cuts, Silent Shout. 3 albums som pynter flot i min samling.. Må dog indrømme at der er nogle sange som jeg sjældent gider at høre. Nogen af dem synes jeg faktisk er direkte dårlige.. Men alt i alt så overskygger mængden af gode sange de dårlige.. Derudover har Karen Dreijer optrådt som gæstevokal i sangen "What else is there?" af Röyksopp.
Udover The Knife har Karen Dreijer også lavet noget solo - Fever Ray, som en del nok kender til.. Den cd er nok en af de bedste jeg ejer. Uha det er godt, men igen meget dystert. Hun optrådte også på Roskilde 09, hvor jeg sørgede for at stå allerforrest sammen med min veninde. Desværre var der bare rigtig rigtig dårlig lyd, så det ødelagde helt vildt meget. Bassen var ALT for høj og det gjorde næsten ondt at stå så tæt på, så vi gik efter 20min. Det var ikke til at holde ud. Men noget godt fik vi da ud af det.. Vi fik sneget os ind i boksene til Malk de Koijn, selvom de var lukkede. HÆHÆ! Skuffelsen var bare lidt for stor over Fever Ray, så vi gik tilbage til vores lejr igen og græd.. (ej måske ikke, men alligevel - ØV det var ærgeligt) Men én skuffelse hvert år skal der næsten være. Det er i hvert fald hvad jeg har oplevet indtil videre. I 08 var det bare Cocorosie som skuffede HELT VILDT! Men det er en anden historie. (-;
Nu synes jeg bare det er på tide at The Knife giver nogle koncerter igen, for dem vil jeg SÅ gerne opleve.. Mon ikke det sker på et tidspunkt? I hvert fald.. Hvis du ikke kender "A Lung" så tag en lytter:

Ha' en god dag!

Ps. Martin, skal nok prøve at overholde deadline fremover.. (;

mandag den 8. februar 2010

bloglovin'

Follow my blog with bloglovin

Glæder mig

Jeg glæder mig så meget til Fashion Week. Og det af to grunde. Den åbenlyse er jo, at modeugen starter, og alle de lækre kollektioner bliver fremvist, og en masse andre fede events ser dagens lys, blandt andet I AM-festen, som jeg regner med at deltage i. Man kan blive skrevet på gæstelisten som menig borger, hvilket må siges at være rimelig vildt, idet kunstnere som Morten Breum, Rune RK, Delicious, MR. Møller og Zohny står for den musiske del! Festen bliver i øvrigt holdt i Illum. Hvis du vil læse mere om festen, så kan du kigge her. Udover festen, skal jeg jo også arbejde frivilligt, hvilket jeg egentlig glæder mig til, fordi jeg ikke rigtig ved hvad der venter.

Udover selve Fashion Week, som nok skal blive fedt, så sker der også noget kæmpe stort inden for musikscenen sideløbende med modeugen. Sound of Copenhagen 4 kommer nemlig på gaden under modeugen, og jeg kan love jer for, at Le Gammeltoft og Kjeld Tolstrup har gjort det godt - igen! Har set tracklisten og lyttet til de fleste tracks, og jeg må sige, at jeg er ovenud begejstret! Især nummeret Golden Sun af Gazelle Remixet af Hankat, er jeg helt oppe at ringe over! Wooow, det er satme musik for mine ører. Hankat hvis single "Be the first", også er ganske formidabel, og faktisk også en af Le Gammeltofts yndlige, og ikke mindst et track jeg også før har rost til skyerne før. Så hvis ingen af de to tracks har sneget sig ind på jer, så tag jer lige den frihed, at hør dem her!



Træthed

Dagen/natten i går var hård - meget hård! Den startede med indkøb til den store medalje, for Super Bowl stod jo for døren, og derfor SKAL man være fed. Det kan jeg også garantere jer for, at jeg var. Normalt er jeg ikke typen, der bare æder alt hvad der bliver serveret, ligegyldigt om det er fyldt med fedt eller ej. I går var dog en undtagelse! Der blev ædt gigantburger(Roethlis Burger), pommes frittes, is med chokolade, nachos og meget mere, det var lækkert, men i dag sidder jeg alligevel tilbage med en anelse skyldfølelse - but fuck it! Efter selve kampen, som i øvrigt blev vundet, super fortjent, af New Orleans Saints, kunne drengene og jeg simpelthen ikke falde i søvn, så vi besluttede os for at spille lidt FIFA, hvilket vi gjorde indtil klokken 07.00. Det betød, at der derfor lige blev tid til ca. to og en halv times søvn, inden vi skulle i skole og have vejledning med henblik på den kommende AT! Kan love jer for, at jeg er træt i dag, og har egentlig bare lyst til at gå i seng, men jeg tvinger mig selv til at holde mig vågen, så min døgnrytme ikke smadres fuldkommen.

Photobucket
Den berømte gigantburger The Roethlis Burger

Ud over det, har jeg lige bestilt denne fantastiske shredded tee af Mikkel, i sort! Glæder mig sådan til at få den, for jeg synes at den er vildt fierce! Nu vil jeg bruge resten af aftenen på, at holde mig vågen, samt kigge på lidt sommertøj, for det er jo snart på tide at få købt noget! Har allerede en masse ting i kikkerten - måske i får dem at se senere? :)

Photobucket
Mikkels dødsvedige shredded tee

lørdag den 6. februar 2010

Lørdag

Gårsdagens fest med Vinnie Who var fed, omend min kæreste og jeg gik rimelig tidligt, kl. 01.30, fordi skoledagens strabadser havde tæret så hårdt på vores kræfter, at vi simpelthen var sååå trætte! Før besøget på Dunkel, faktisk tidligt på dagen, var jeg hurtigt et smut forbi den lokale genbrugsforretning. Jeg var faktisk indstillet på, bare at kigge, men det viste sig, at de havde to ting som jeg bare ikke kunne lade ligge, så jeg købte dem. Det drejer sig om et par brune vintage doc's, som er i rigtig god stand! Samt en flot gammel blazer - endnu en til samlingen. Den samlede pris sneg sig op på så meget som 45 kroner, så det må siges at være acceptabelt for en som mig, med et meget stramt budget! I dag var jeg et hurtigt smut forbi City 2, da jeg skulle købe materialer til mit kommende DIY-projekt, som selvfølgelig bliver postet her, så snart det er færddiggjort! (Desværre) havde H&M også den enkle sorte ring, som jeg har kigget efter et stykke tid nu. Ikke fordi den er noget specielt overhoved, jeg savnede bare en ring - kender i ikke det? Her til aften er jeg stadig splittet omkring, at tage til bloggerfesten eller ej. På den ene side frygter jeg, at det bliver en fuser, men på den anden side, vil jeg ikke gå glip af noget?! What to do.. Og på forhånd undskyld for den dårlige billede- og grafikindsats i dag. Min normale grafiker har desværre ikke mulighed for at hjælpe mig i dag;)

Photobucket

Sko - Vintage Doc Martens, Bukser - Cheap Monday, Tee - Cheap Monday, Blazer - Vintage, Ring - H&M

Stor fest for danske modebloggere 6 febuar

Ja overskriften siger vel det hele. I dag er der en stor fest for danske modebloggere. Til selve festen bliver der trukket lod om præmier, hvor hovedpræmien er backstage access til Tunes on Fashion i august, hvor du kan følge showet eksklusivt bag kullisserne og lave din helt egen reportage. Ved samme lejlighed får du et eksklusivt Fashion makeup interview med MAC’s nordiske Senior Artist Carolina Petterson som er ansvarlig for MACs aktiviteter under den københavnske modeuge men som også laver Fashion shows for MAC i Paris og Milano. Læs mere om festen her. Jeg har ingen anelse om, hvor mange der kommer, hvem der kommer eller hvordan festen bliver, men jeg regner hvertfald stærkt med at kigge forbi! Håber på, at i har tænkt jer at gøre det samme, så vi lige kan mødes ;) Fortsat god weekend

PS. Nyt indlæg senere, hvor mine nyeste køb bliver flashet.

fredag den 5. februar 2010

Portræt del. 1

Første del af mit projekt med at lave portrætter af folk fra min omganskreds bliver nu skudt igang, og første mand igennem er Mathias Larsen.

Photobucket
tee - thomas burberry, hue - samsøe samsøe, cardigan - j. lindeberg, halstørklæde - thomas buberry, bukser - diesel , sko - dinsko

Kan du ikke fortælle lidt om dig selv og hvor du bor?
Mit navn er Mathias, jeg er 18 år gammel og kommer fra Albertslund. Jeg spiller fodbold i Brøndby IF og det er også der jeg tjener mønt til mit tøj;) Fodbold er min helt store passion, mens tøj, film og vin er andre interesser jeg elsker at dyrke

Hvordan vil du karakterisere din stil?
Nobel, rich og sporty. En ægte sportsmand, med eksklusivt tøj. Min stil er nok en smule mere poppet end hvad vi ellers ser på denne blog;) Jeg er rimelig konservativ i min stil, idet jeg klæder mig i de mærker og det tøj jeg kender.

Hvor får du din inspiration fra?
Primært fra nettet og diverse blogs. Tjekker ofte de nyeste kollektioner og de kommende, så man kan være lidt på forkant. Ellers fra mine omgivelser, folk på gaden, i skolen, osv.

Bedste køb? Og i samme stil. Dit bedste kup, altså billig ting, som du er rigtig glad for?
Helt klart mine nye chinos fra whyred, som jeg scorede på tilbud. Super fede og købt til 330 kr. for et par dage siden

Har du nogen yndlingsbutik, og/eller designer som du vil anbefale?
Er personligt meget glad for Diesel Black Gold kollektionerne, mens jeg er faldet pladask for Dsquared2. Jeg altid været glad for Mads Nøregaard som designer, i det hans kollektioner ofte er enkle og super fede.

Har du nogen byer eller steder i udlandet, som du har besøgt, som du mener, har en cool kultur, mht. butikker osv.
Sverige helt klart, nogenlunde samme stil som herhjemme, men må indrømme de er et skridt foran os andre;) Drømmer om at komme til USA og tjekke kulturen ud der. Det er jo godfather of clothes.

Hvad ender du ofte med at bruge dine penge på?
Tøj! Det er stort set det eneste månedslønnen går til. Bukser, altid! Selvom jeg altid siger til mig selv jeg har nok, ender det altid med det er det jeg kommer hjem med.

Og hvad glemmer du altid at købe?
Sokker! Er for dårlig til at købe sokker, må være et marts-forsæt!

Hvad kigger du først på, ved en anden person påklædning?
Skoene. Er stor sko fan, og jeg mener altid man kan dømme en persons stil ud fra skovalget.

Næste must-have?
Lys denimskjorte og forårsjakke. Mangler begge dele her til foråret.

Har du nogen kendte stilikoner?
Uha, den er svær. Ikke rigtig! Robert Pattinson har fed stil, og har lidt den samme som jeg selv.

Er der et item du synes, er undervurderet?
Den klassiske pibe. Synes det er røvfedt at se Casper Christensen være forgangsmand på det område. Vi mangler den klassiske pibe og lommeuret. Det er indbegrebet af nobelhed:D

Hvad for noget musik hører du meget lige nu?
Kashmirs nye album. Respekt! Ren fornøjelse.

Hvad tror du bliver næste trend? Og i samme moment, er der en trend du simpelthen ikke kan klare?
Tror meget på kapper! Tror vi kommer til at se det mere og mere. Boris Bidjan Saberi og Damir Doma har det i deres kollektioner, og det tror jeg meget på.
Og en trend jeg ikke kan lide, er bukser med strømper udover, så få bukserne op af strømperne! Ellers så køb smalle jeans. Hader det og det ser håbløst ud.

Har du et spørgsmål du gerne vil stille den næste der bliver interviewet?
Tror du, at slimjeans er på vej ud? Og hvad er din personlige mening om netop det?

Tak til Mathias, for de fine svar. Jeg håber, at i kan lide det, for jeg er allerede igang med næste uges interview! Er selvfølgelig åben over for både ris og ros, samt forbedringerv;)