søndag den 14. februar 2010

Farven Fornem

Halløj i skuret..
Dette indlæg kommer til at gå lidt stærkt da jeg ikke har så meget tid..
MEN! Så det nok rigtig valentins dag hva'? Ikke fordi der er så megen romance i mit liv pt. Men det er da hyggeligt. Jeg skal faktisk på date.. Men ikke med en fyr - bare med mine dejlige bedste veninder. En rigtig tøseaften med restaurant og biograf (filmen Valentin's day selvfølgelig) Ja ved godt vi er sørgelige.. Ikke fordi Valentins dag er noget specielt for mit vedkommende, men det er da bare lidt sjovt! Har desuden også kun haft kæreste på valentins dag én gang.. Uha min store første kærlighed - fyren som alle de andre tøser også ville være sammen med. Har aldrig bedt om noget af ham og havde aldrig i mit liv forestillet mig at vi skulle lave noget specielt på Valentin's day - men det skulle da lige understreges fra hans side af at jeg altså IKKE fik noget af ham på valentins dag - som om jeg havde forventet noget som helst af ham! Nå? Det gør da heller ikke noget, men lad dog være med at være en idiot og sig det på den måde.. Min mor havde så købt en lille fin rose til mig for at opmuntre mig lidt - tak! Han var da også den dårligste kæreste ud af de 2 jeg nu har haft. Ja.. Utro et par gange og alligevel en dejlig idiot.. En anden situation som understreger hvilken gentleman han ikke var. Han efterlod mig alene kl. lort ved Pumpehuset fordi han ville følges med en veninde hjem som han mødte derinde og fordi han frøs. Jeg sagde ingenting da jeg håbede at han selv kunne se hvor okay det ikke var.. Men han skred! Tak! Men JAJA.. Kærlighed gør blind..
Og apropos Pumpehuset og til noget helt helt andet, så hedder overskriften "Farven Fornem" fordi at sidst jeg var på Pumpehuset var det dem jeg hørte. De har også lige optrådt på Gimle i Roskilde hvor jeg selv arbejder, men var så ikke lige klar over det, så den koncert missede jeg desværre. ØV.
Men Farven Fornem består af ca. 3 mand så vidt jeg husker. Hørte dem første gang da jeg skulle ind og høre As In Rebekkamaria på Gimle hvor de var på som warm up. Mener det var omkring slutningen af 1.g.
I sommers tog vi ind og hørte dem på Pumpehuset og har faktisk ikke rigtig hørt det siden.. MEN her den anden dag fik jeg en sms fra Jeppe fra bandet om at de spillede fredag aften i KBH.. Havde desværre andre planer og kunne derfor ikke tage ind og høre dem. Men har ikke lavet andet end at høre dem siden jeg blev mindet om deres eksistens i fredags - så tak for det Jeppe. Farven Fornem er jeg sikker på bliver til noget i den nærmeste fremtid.. Det er i hvert fald gået fremad siden jeg hørte dem første gang.. De har også betydeligt flere koncerter nu end de havde for et år siden. Det er cool! Det er dystert og det er nice! Kan dog ikke finde et link på youtube med dem udover det her..
Men jeg befaler at du SKAL gå ind og høre deres musik på myspace.. http://www.myspace.com/farvenfornem hvor min store favorit er sangen der hedder "Min nye ven". Det er fucking nice!
Hør det hør det hør det hør det hør det!
KYS OG KÆRLIGHED
fra mig.. (bare i anledning af valentin's day HÆHÆ)

lørdag den 13. februar 2010

Craving

Jeg craver de her sko så meget! Som både Rasmus fra Formostyle og jeg er enige om, er disse creepers fra underground et ultimativt crave for os begge for tiden! Dette blev forstærket yderligere da jeg i torsdags var forbi Flying A, som tilfældigvis lige havde fået skoen hjem. Selvfølgelig var det min størrelse der var fremme, og selvfølgelig måtte de da prøves! Skulle jeg nok aldrig have gjort, for nu er min trang til disse sko bare blevet forstærket yderligere. Og med et prisskilt på 750 kroner, er det helt sikkert, at de sko bliver min næste investering, når pengene igen ruller ind - dog om aaaaaalt for lang tid.

Photobucket

Og så lige en undskyldning for den lave aktivitet de seneste dage, men mine dage har ligesom mange andres, handet om Fashion Week'en. Så der har været travlhed fra min side, dog ikke lige så fashionabel travlhed, som hos de folk der har været inde i se shows, for jeg har jo bare arbejdet :) Men stadig! Her senere i dag skal jeg også afsted på arbejde, puha. Kulden kommer til at dræbe mig! I går skulle jeg også have været til Iam-festen i Illum, men da køen var mindst én kilometer lang, og vi havde bevæget os 5 meter på 45 minutter, opgav vi at komme ind og begav os i stedet hen på en bar, hvor vi hyggede indtil turen igen gik hjemad og på hovedet i seng. Forsat god lørdag og god weekend

fredag den 12. februar 2010

Portræt del 2

Mit næste portræt er af min klassekammerat og gøgler af første rang, Daniel.

Photobucket

Præsenter dig selv kort?
Hvor gammel er du, hvor kommer du fra, hvad laver du? Hvilke interesser, alt?
Oi oi. Jeg er Daniel og kommer fra Hvidovre. 18 år gammel og spiller fodbold. Jeg interesserer mig for film, sport, musik og mode.

Hvordan vil du karakterisere din stil?
Trendy på den afslappede måde men med et lettere råt udtryk. Jeg ønsker ikke at min stil skal være overdrevet eller for meget af det gode. Derudover går jeg ikke op i om det er dyre mærkevare, men derimod mere hvordan helhedsudtrykket fungerer. Det er rigtig fedt hvis man formår at kombinere genbrug med nyt tøj. Mit humør påvirker også ofte mit look.

Hvor får du din inspiration fra?
Internettet, diverse blogs, Lookbook og i film jeg ser. Fx ”This is England” og ”Trainspotting”. Disse britiske film skildrer begge to subkulturen i Storbritannien i 80’erne. Deres looks dengang var cool. Opsmurte bukser og store sorte støvler. Seler synes jeg også godt om, og jeg ville ønske at jeg selv kunne bære dem. Ofte går jeg også i forskellige genbrugsbutikker for at få inspiration.

Bedste køb? Og i samme stil. Dit bedste kup, altså billig ting, som du er rigtig glad for?
Mine sorte militær-inspirerede støvler er nok mit bedste køb og kup igennem lang tid. Jeg fik god kvalitet til billige penge og så er de holdbare!

Har du nogen yndlingsbutik, og/eller designer som du vil anbefale?
Zara og Weekday – fedt tøj, dog forskelligt, til billige penge som er godt for os studerende. Jeg går sjældent ud af en af disse butikker uden at have købt noget. Som tidligere nævnt går jeg ikke så meget op i at det skal være en bestemt designer, men mere helheden af mit look.

Har du nogen byer eller steder i udlandet, som du har besøgt, som du mener, har en cool kultur, mht. butikker osv. ?
Berlin! I øst selvfølgelig. Fed kultur og mange cool genbrugsbutikker. At bevæge sig rundt i Østberlin’s gader en kold vinteraften i december er livet. Man får mange sanseindtryk af den forskellighed der præger Østberlin og dens rå kultur.
Hva’ ender du ofte med at bruge dine penge på?
Jeans. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes aldrig at jeg kan få nok jeans.

Og hvad glemmer du altid at købe?
Nu har jeg lige fået købt en masse lækre t-shirts inden for de sidste par uger, men før i tiden var det ofte t-shirts jeg glemte at købe. Ellers også sko.


Hvad kigger du først på, ved en anden person påklædning?Jeg kigger ikke på nogen bestemt del. Det handler om helheden. Helhedsindtrykket er klart det vigtigste og siger meget om personen.

Næste must-have?
Et par sneakers. Nu nærmer foråret sig jo og jeg hungrer efter et par sneakers i stil med New Balance. Ellers skal jeg nok også ud og investere i nogle casual skjorter til hverdagsbrug.

Har du nogen kendte stilikoner?
På Lookbook bliver jeg ofte fascineret af Andreas Wijk – en svensk dreng på omtrent min egen alder. Jeg synes han har en fed stil og jeg henter ofte inspiration i de looks han poster på fx lookbook. Udover er der den spanske knægt Juan Cocco. Jeg synes at hans stil er spændende og udfordrende. Desværre har jeg svært ved at bære det tøj han bærer, men hans stil er fed og jeg beundrer den og hans mod.

Hvad for noget musik hører du meget lige nu?
The Streets! Jeg har endelig fået investeret i alle hans tre album og det er god musik. Der kører næsten ikke andet på min iPod og jeg ser frem til hans nye plade der udkommer d. 23. februar. Ellers synes jeg også at Trentemøller laver lækker musik. Igen kommer det lidt an på humøret.

Hvad tror du bliver næste trend? Og i samme moment, er der en trend du simpelthen ikke kan klare?
Forår og måske sommer tror jeg at mange drenge vil gå rundt i cowboyskjorter. Deres indtog er allerede begyndt og jeg tror at de vil sejre suverænt igennem foråret og muligvis også sommeren. Generelt tror og håber jeg at vi kommer til at se en masse til cowboystof; skjorter, på sko, veste osv. En trend jeg ikke kan klare er sort-hvide stribet bluser, t-shirts osv. Denne trend er ved at være godt tyndslidt.

Og så spørgsmålet fra sidste uges offer: Tror du, at slimjeans er på vej ud? Og hvad er din personlige mening om netop det?
Jeg synes, at slimejeans er helt fint, bare de bæres med stil og ikke i en aaalt for lille størrelse. Og tror faktisk ikke at de er på vej ud, måske lidt mindre slim, men stadig slimjeans

Slutteligt, har du så et spørgsmål du gerne vil stille den næste der bliver interviewet?
Hvad synes du om genbrugsbutikker og genbrugstøj?

torsdag den 11. februar 2010

RIP Alexander McQueen

Photobucket

Ligesom så mange andre steder rundt om i blog- og modeverdenen, vil jeg også stilfærdigt begræde tabet af den vidunderlige Alexander McQueen! Han var for mange, inklusiv mig selv, en stor inspirationskilde, og virkelig en person der turde udfordre både sig selv og modeindustrien. Det var derfor med sorg at jeg erfarede hans død her tidligere på dagen, en død der efter sigende var selvmord:( Lee Alexander McQueen blev kun 40 år..

onsdag den 10. februar 2010

DIY

Udover begejstringen over showet, så jeg også mit snit til at lufte mit første DIY, som dog ikke er helt færdig. Synes dog stadig, at det var tilpas flot, til at komme ud i det fri, men det kan i jo selv bedømme også. Til projektet har jeg såmænd bare købt en t-shirt fra H&M til 40 kroner, som jeg har samlet i en klump på midten og så syet sammen, samtidig med at jeg ved ærmerne har hæftet selve ærmet til skulderen med en sikkerhedsnål, noget som måske/måske ikke senere bliver ændret, til at jeg bare syer det fast. Den knude jeg samlede og syede sammen, prøvede jeg at lave en anelse skæv, således at det gav et lettere assymetrisk look, og jeg samtidig kunne have min nail tee indenunder, stikkende ud nedenunder og som forhåbentlig giver den ønskede lag-på-lag effekt. Kom endelig med meninger om det, og eventuelt rettelser osv. Fortsat god onsdag!

Photobucket

Sko - Whyred, Bukser - Cheap Monday, Tee - DIY, Nail Tee - Weekday, Vest - PrimIAm

Louise Amstrup - showet

Photobucket
Netop hjemvendt fra showet. Og ja, desværre havde jeg glemt kameraet - sikke dog en torsk! Showet var dog stadig rigtig flot. Der var en række gode elementer der spillede rigtig godt sammen. Blandt dem er en række stribe-detaljer, som jeg synes var flotte, når de gik igen fra style til style. En anden ting, som jeg var vild med, var hendes jakke med print, som havde flotte detaljer på ryggen! Vildt flot i et show der byggede meget på den mørkeblå farve, printdetaljer, flotte tekniske- og stribede detaljer. Musikken var også rigtig god, omend den til slut blev en anelse for høj. Faktisk så høj, at jeg blev nødt til at holde mig lidt for ørene. Men alt i alt en rigtig gennemført kollektion, synes jeg, som var ventetiden værd. Udover selve showet, mødte jeg derinde også Nicklas fra My-Clothing-Blog, som selvfølgelig var super cool som altid. Jeg stødte også på Pelayo fra KateLovesMe, som må siges at være min yndlingsblog, eller han er hvertfald den person med coolest stil ever. Snakkede dog ikke med ham, men fik sagt goddag. Cool var han! Udover disse to, hilste vi selvfølgelig også på de smukke Anywho-piger, som vi jo havde vundet billetter til showet af. Jeg må sige, at de er om muligt, endnu flottere i virkeligheden - og mega høje :O! Alt i alt en god oplevelse, som jeg håber på at få flere lignende af.

tirsdag den 9. februar 2010

Louise Amstrup

Photobucket
Jeg tilmeldte mig for et par dage siden tilmeldt mig en konkurrence på anywho om at vinde billetter til morgendagens show af Louise Amstrup ved Copenhagen Fashion Week. I dag modtod jeg så en mail om, at min kæreste og jeg havde vundet og at vi derfor skal til show i morgen! Jeg glæder mig rigtig meget, tror og håber at det bliver fedt! Louise Amstrup blev desuden uddannet fra Akademie Modedesign i Dusseldorf i 2003, hvorefter hun arbejdede for Alexander McQueen i London, indtil hun i 2006 startede sit eget mærke. Og selvom jeg ikke kender særlig meget til hendes design, så må jeg sige, at hendes kollektioner fra A/W 09-10 samt S/S 10 virkelig imponerer mig! Så det er med store forhåbninger, at jeg i morgen drager til det københavnske for at overvære det show.

Photobucket

En af de kreationer som jeg er mest imponeret over fra A/W 09-10