mandag den 20. september 2010

portræt comeback!

Bloggen er måske gået lidt i stå, vil nogen måske sige. Det har jeg i sinde at lave om på! Derfor genoptager jeg et af de indslag, som jeg havde med i begyndelsen af min blogtid og som jeg synes fungerede rigtig godt! Første/næste person i rækken er den seje Joachim fra bloggen CasualbyJoachim.

Joachim

Photobucket
1. Præsenter dig selv. Hvor gammel er du, hvor kommer du fra, hvad laver du? Hvilke interesser, alt?
Jeg hedder Joachim Bøgedal Jensen. Jeg er sytten år gammel og jeg kommer fra Tulstrup, lige udenfor Ikast midt i Jylland. Lige nu går jeg på 2. år af HHX i Ikast. Ellers hænger jeg ud med venner og prøver at få min kreative side tilfredsstillet i hverdagen, hvor jeg tager lidt billeder og lægger nogle ting på min blog osv.

2. Hvordan vil du karakterisere din stil?
Min stil har jeg lidt svært ved bare at smide i én kasse. Men jeg tror, jeg vil beskrive den som varierende mellem noget slidt, sort, klassisk. Faktisk tror bare jeg tager det på som jeg synes ser fedt ud. Og det er mange forskellige ting.
3. Hvor får du din inspiration fra?
Overalt vil jeg nok sige. I bussen, på gaden, på blogs, i videoer, billeder, magasiner, musik osv. Jeg får også meget inspirationer når jeg står i en fysisk butik, hvor jeg ofte synes, der kommer nogle gode idéer op i hovedet af mig.

4. Bedste køb? Og i samme stil. Dit bedste kup, altså billig ting, som du er rigtig glad for?
Mit bedste køb er nok min lange sorte Weekday cardigan som jeg bære rigtig tit, da jeg så den i butikken tænkte jeg lidt at den var taget direkte ud af mit hoved og mit bedste kup må næsten være min jakke som jeg købte i den lokale genbrug til 45 kr. den er jeg hvert fald rigtig glad for.

5. Har du nogen yndlingsbutik og/eller designer
som du vil anbefale?
Jeg har ikke en decideret yndlingsbutik, men jeg kan rigtig godt lide at finde ting i vintage butikker. Man kan finde nogle rigtig fede ting til en god pris og så er det ofte one of a kind og det er jo lidt sejt. Vi kender alle Damir Doma og Henrik Vibskov men, det er nok dem som jeg vil kalde mine yndlings designere eller nærmere forbilleder inde for design selvom de nok repræsentere to forskellige stilarter. Jeg synes de er afsindigt dygtige og laver nogle helt geniale kreationer.

6. Har du nogen byer eller steder i udlandet, som du har besøgt, som du mener, har en cool kultur mht. butikker osv.

Jeg synes Berlin har en rigtig fede kultur og en god mode scene, det lidt en skam at de taler tysk – det er ikke lige min stærkeste side. Jeg har også været i London men det er mange år siden nu, men jeg vil meget gerne vende tilbage og opleve det lidt bedre. Et land jeg gerne vil anbefale til jer er Hong Kong som er et af de fedeste stedet jeg har været, ikke så meget for deres mode, men bare for at opleve en kultur som deres. En fed oplevelse! Jeg må også snart have fået mig sammen til at besøge Paris.

7. Hva’ ender du ofte med at bruge dine penge på?
Jeg er rigtig rigtig god til at bruge penge, og endnu bedre til at smide dem efter ofte fuldstændig ligegyldige ting, jeg køber ofte fejlkøb som ender med at ligge bagerst i mit skab og det er jo ikke specielt godt for økonomien.

9. Hvad kigger du først på ved en anden person påklædning?
Om personen har formået at sætte sit outfit sammen på en god måde og gøre det lidt personligt.

8. Og hvad glemmer du altid at købe?
Basis ting, det er jeg rigtig dårlig til at få købt og det mangler mit skab også rimelig ofte.

10. Næste must-have?
En vinter jakke, som jeg overhovedet ikke har bestemt mig for hvilken stil skal have. Det kan være jeg kan få lavet mig et ordentligt køb af vinter jakke i år, jeg er aldrig helt tilfreds med hvad jeg får købt.

11. Har du nogen kendte stilikoner?
Nej, ikke rigtig, jeg får ikke så meget inspiration fra enkelte mennesker, men mere fra rigtig mange mennesker. Hvis jeg skal nævne en kendt som jeg synes klæder sig fedt må det nok være Henrik Vibskov, han leger med nogle rigtig fede ting i sine outfits.

12. Er der et item, du synes er undervurderet?
Farve, hvis man kan kalde det et item. Jeg synes ofte at der mangler nogle farve i mode verdenen, noget lege og spil med farver, jeg synes det er super fedt hvis man lige får smidt lidt farve ind i et sæt med nedtonede farver.

13. Hvad for noget musik hører du meget lige nu?
Det er en meget blandet landhandel, jeg hører lidt af hvert. Lige nu er jeg inde i en fase med meget elektronisk musik både med dybe toner og lyse toner også hører jeg også noget godt rock med noget god guitar.

14. Hvad tror du bliver næste trend? Og i samme moment, er der en trend du simpelthen ikke kan klare?
Jeg tror der kommer nogle farver ind i billedet, det bliver ikke så mørkt længere og lad os få nogle flannel skjorter ind på markedet igen! Inde for pige trend så hader jeg de der støvler som går op til knæet, der er ikke noget meget grimmere end det synes jeg. Og jeg er heller ikke den store fan af engineer støvler, jeg synes ikke de er særligt pæne.

15. Har du et spørgsmål du gerne vil stille den næste der bliver interviewet?
Hvad er din yndlings farve?

lørdag den 18. september 2010

Nyt mix fra min hånd

Ja, titlen siger vel det hele. Blot et mix, jeg har rodet lidt rundt med og som jeg har lyst til at dele med Jer, hvis i har lyst til at give det et lyt. Igen vil jeg meget gerne høre ris og eventuel ros, hvis i har overskud til det! Ellers en trist dag, hvor jeg har ligget syg.




Something new by Dingenoderjavs

onsdag den 15. september 2010

Damir, min ven

Mit net har været mindre godt kørende de sidste par dage, hvilket irriterer mig rigtig meget! Derfor har jeg ikke fået opdateret bloggen som jeg gerne ville gøre det. Jeg går dog ikke rundt og surmuler, for som det ser ud nu, skal jeg starte på nyt job på mandag. Jeg er spændt på hvad det er og hvordan det kommer til at gå. Jeg har derfor i min eufori, eller hvad man skal kalde det, kigget lidt random rundt på nettet efter inspiration, hvor jeg hurtigt faldt over et indlæg på min tro følgesvend Streetpeeper.com omhandlende Damir Domas s/s 11' kollektion med tilhørende billeder! Det måtte jeg simpelthen dele med jer, da det simpelthen er gennemført mig! Jeg ville med garanti købe hver eneste style, hvis bare pengene rakte til det, men det gør den bestemt ingenlunde.

Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket

søndag den 12. september 2010

søndagschill

Søndagschill står som oftest i musikkens tegn og et af de bedste bands at chille til må klart siges at være at islandske Sigur Rós. Et band som i øvrigt har forfulgt mig længe, hvis man kan kalde det sådan. Det minder mig rigtig meget om min folkeskoletid, hvor folk omkring mig, inklusiv jeg selv, hørte bandet på repeat. Jeg er for tiden også i lidt af et nostalgi-mode, så et nummer som Staralfur, som i øvrigt er fra bandets 2. udgivelse, som udkom i 1999, er vel meget passende. Jeg nyder min søndag i fred og harmoni sammen med Jón Þór Birgissons skønne vokal og resten af mine islandske venner fra Sigur Rós.

Nyt

Jeg fik i torsdags den længe ventede løn. Det var godt nok rart, idet man jo som oftest har nogle udgifter, der skal dækkes. En af dem er for mig shopping. Jeg var derfor lørdag på en shoppetur - endelig! Jeg havde aftalt at mødes med Joachim fra CasualByJoachim, idet han var ovre på sjælland i forbindelse med en familiedåb. Det var rigtig hyggeligt at møde ham som person og snakke med én man normalt kun følger gennem en blog. Jeg havde aftalt med mig selv, at pengene ikke bare skulle smides efter alt for mange ting, selvom jeg havde inderligt meget lyst! Jeg endte med at købe et par sorte Cheap Monday jeans, idet mine andre er revnet i skridtet, et par bukser fra Weekday, som Nick fra Stylegeek også lige har investeret i samt en vintage Versace skjorte fra Time's Up. De to sidstnævnte ting har jeg i øvrigt valgt at tage på og vise i dag

Photobucket
Photobucket
Photobucket

mandag den 6. september 2010

3 stilarter - forskellig smag

Det her er kun min egen mening og selvfølgelig er der også andre måder at kategorisere god stil på, og også under"genrer" under de forskellige stile. Men som jeg ser det, er der 3 overordenede kategorier inden for god stil. Den ene er den klassiske. Den man oftest ser på for eksempel The Sartoralist, og som man aldrig går galt i byen med. Det er den med suit, slips og flotte sko og måske nogle specielle detaljer, som måske giver det den lille ekstra tand. Så er der det sorte og ofte androgyne look, som jeg også selv tit kører. Det er som hovedregel sort, der er fællesnævneren og det, der binder looket sammen. Looket kan både være løst og afslappet og oversize, men også stramt og måske en anelse mere feminint. Sidst men ikke mindst har vi det, som jeg vil kalde den opfindsomme/sjove/legesyge stil. Det er stil hvor folk leger med forskellige stilelementer og ideer. Det kan for eksempel være folk, som kører et 80'er tema i deres look eller lignende. Men også som på mit eksempel en sjov hat og et taljebælte. Jeg har valgt 3 looks, som jeg synes meget godt illustrerer mine tanker. Personligt synes jeg selv, at jeg bevæger mig i henholdsvis den sorte og den opfindsomme/sjove/legesyge stil. Og hvor vil jeg så hen med det? Jo, jeg vil gerne høre hvad I, mine kære læsere, synes om, først og fremmest mine indelinger og kategoriseringer. Men også hvad i bedst synes om stilmæssigt og måske om jeg mangler noget?

1. klassisk
Photobucket
2. sort
Photobucket
3. opfindsom/sjov/legesyg
Photobucket

onsdag den 1. september 2010

onsdagsligegyldighed

Puha, jeg synes godt nok at det er hårdt at arbejde igen! Jeg møder klokken 7 og arbejder så i 8 hårde timer, fysisk arbejde. Så når jeg kommer hjem fra arbejde er jeg helt smadret og orker næsten ingenting. Jeg har faktisk bare siddet foran computeren både mandag og tirsdag og i dag fordi jeg har været så afkræftet - men det betaler sig, for på fredag er der nemlig løn! Udover at arbejde søger jeg stadig job, for det her job har jeg kun til den 17. september. Så er jeg arbejdsløs og uden fast indkomst igen, og det har jeg ikke lyst til! Håber at få svar fra den jobsamtale jeg var til forleden, det kunne være så lækkert. Udover det synes jeg, at det var længe siden at jeg har postet et dagens, så det får i omend det er i en noget uinspireret udgave.
Photobucket
Sko - Doc's, Jeans - Cheap Monday, Trøje - 2nd Hand, Cardigan - Weekday