Endnu et tiltag tager form i min forhåbning om at gøre bloggen bedre end den er nu. Første gæsteindlæg kommer fra Rasmus Andersen, som normalt holder til på den glimrende blog Where Fashion Is, Fashion Is, hvor han også gæsteskriver om musik og fra sin egen. Nu har jeg så lige "lånt" Rasmus til et gæsteindlæg på min blog. Rasmus arbejder i øvrigt som assistent for Kjeld Tolstrup, hvilket i sig selv nok er noget af et kvalitetsstempel. Men nyd hvad han disker op med. Og kommenter gerne på, om i synes at det er et godt tiltag eller ej. Rasmus har i dette indlæg uvalgt tre numre, som han så præsenterer.
Acid Washed er en fransk duo bestående af Richard D'Alpert and Andrew Claristidge. Jeg har gået og lyttet til dem henover sommeren, og er blevet rigtig glad for dem. Tracket her er med vokal af Barbara Panther (som i følge Kjeld Tolstrup er en smule tosset) - ren genremæssigt er vi vist ovre i noget fransk 90'er house. Acid Washed spiller i øvrigt på den nye onsdagsklub på Simons (TUNA) i løbet af efteråret, hold øje med det!
Acid Washed - Snake(DOWNLOAD): http://dl.dropbox.com/u/3339224/02%20Snake.mp3
Giana Factory er en dansk pigegruppe der laver udemærket indie musik - du kender sikkert Rainbow Girl. Men da indie ikke lige er det jeg lytter mest til, har jeg fundet et fantastisk mørkt remix. Holtoug kommer fra bands som Decorate Decorate og Death By Kite, men som DJ er han meget mere elektronisk. Giana Factory's Melody Melody har fået en dyster, næsten Fever Ray-agtig makeover, og det vokser på en efter de første par lyt.
Giana Factory - Melody Melody (Holtoug Remix)(DOWNLOAD) http://dl.dropbox.com/u/3339224/Melody%20Melody%20%28Holtoug%20remix%29.mp3
Til sidst har vi Sam Sparro. Han udgiver snart nyt album, og som appetitvækker har han lagt Pink Cloud ud. Han er i øvrigt ved at indspille en video til tracket her med hjælp fra Franc Fernandez (manden bag Lady Gagas famøse kød kjole) - det skal nok blive spændende!
Sam Sparro - Pink Cloud (DOWNLOAD) http://dl.dropbox.com/u/3339224/Pink%20Cloud.m4a
買取可能なタイプにも関わらず換金できない理由は
9 måneder siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar