tirsdag den 5. oktober 2010

portræt

Næste portræt i rækken kommer med en dags forsinkelse på grund af mit internets modvilje mod at samarbejde, hvilket har stået på i snart en uge, hvorfor andre opdateringer på bloggen også har været på standby. Jeg håber nu at det virker, så derfor kommer portrættet af Kristian som har bloggen Krisst og som, selvom hans stil er et stykke fra min egen, stadig inspirerer mig meget!

1. Præsenter dig selv. Hvor gammel er du, hvor kommer du fra, hvad laver du? Hvilke interesser, alt?
Jeg hedder Kristian, er 16 år gammel og født og opvokset i Århus. Til hverdag går på Handelsgymnasiet i Risskov i 1.C. Jeg har altid interesseret mig for mode og har også været vidt omkring rent stilmæssigt. Efter at have prøvet en masse forskellige ”tøj-stile” af føler jeg at jeg har fundet min egen stil, som er mere klassisk, og kører den fuldt ud, selvom jeg dog godt kan supplere med nogle tendenser som siger mig noget.

2. Hvordan vil du karakterisere din stil?
Jeg vil, som også skrevet ovenfor, karakterisere min stil som klassisk, men med et twist. Farve mæssigt afhænger det af årstiden, men lige for tiden er jeg meget inspireret af de ”Engelske Lord’s” og drømmer om quiltede ridejakker og ridestøvler.

3. Hvor får du din inspiration fra?
Inspiration til min påklædning får jeg fra mange forskellige steder, såsom film, modeblogs, bøger og reklamer. Lige nu er to af mine helt store stil ikoner Alexa Chung og VanillaScented, selvom de er piger har de nogle ting, i deres måde at vælge tøj på, som inspirerer mig meget!

4. Bedste køb? Og i samme stil. Dit bedste kup, altså billig ting, som du er rigtig glad for?
Mit bedste køb må være et par vintage sorte læder loafers jeg købte til 35kr og som jeg brugte til døde, og det er også en af mine bedste kup da skoene aldrig havde været brugt!

5. Har du nogen yndlingsbutik og/eller designer som du vil anbefale?
Min yndlings butik er uden tvivl COS. Elsker deres klassiske og tidløse designs, men som ofte er med et twist som gør tøjet mere nutidigt. Hvis vi skal se på designer er min yndlings designer i SS11 Burberry Prorsum pga. de klassiske looks som er brudt af en nitte besat læderjakke.

6. Har du nogen storby eller kultur, som du er helt vild med?
New York City. Intet overgår den by! Har efterhånden været derovre et par gange og opdager noget nyt for hver gang, fordi det er en så gigantisk by med så mange forskellige kulturer. Virkelig en fed by, som jeg varmt kan anbefale at man tager til!

7. Hva’ ender du ofte med at bruge dine penge på?
Støvler. Jeg har købt alt for mange støvler på det sidste, så nu ligger de bare i poser i mit skab og venter på at blive brugt. Men, jeg bliver ved at med at købe nye støvler da jeg synes at støvler fungerer til at, men især til tætsiddende jeans

8. Og hvad glemmer du altid at købe?
basis tøj, såsom sweatshirt, enkle skjorter, undertøj osv.

9. Hvad kigger du først på ved en anden person påklædning?
Skoene og derefter om der er en blanding af sølv og guld i smykkerne. (Og ja, jeg ved godt det er underligt, men kan slet ikke håndtere den blanding!

10. Næste must-have?
På min must-have liste er der to ting som nummer 1: en sort læder taske og nye hvide skjorter.

11. Har du noget kendt stilikon?
Selvom Alexa Chung er en pige, bliver jeg meget inspireret af hendes lidt nørdede stil og finder altid inspiration i hendes påklædning! Og, så er hun så sød at se på i virkeligheden.

12. Er der et item, du synes er undervurderet?
Jeg synes at kombinationen af tætsiddende jeans og chelsea boots, til mænd, er stærkt undervurderet og oftest noget som sammenlignes med punkere.

13. Hvad for noget musik hører du meget lige nu?
Lige for tiden hører jeg rigtig meget LykkeLi, Robyn og The XX!

14. Hvad tror du bliver næste trend? Og i samme moment, er der en trend du simpelthen ikke kan klare?
Jeg håber at vi i næste sæson (forårs) går lidt væk fra det stramme, men meget flotte look (Stella McCartney f.eks.) og hen til florlette løse kjoler, tykke strømpebukser, korkhælede wedges og en fin frakke! Lidt ala Alexa Chung. En tendens jeg slet ikke kan klare, som sagt ovenfor, er blandingen af sølv og guld. Det bliver for ”urent”.

15. Har du et spørgsmål du gerne vil stille den næste der bliver interviewet?
Hvorfor tror du at sort er en sikker vinder for mange

Ingen kommentarer:

Send en kommentar