søndag den 24. januar 2010

Music by Emilie

Martin har været så sød at spørge om jeg ville have lyst til at gæste hans blog en gang om ugen, hvor jeg vil dele min store kærlighed til musik med jer. Dette har jeg selvfølgelig takket ja tak til! Jeg er smigret.. :-)
Det er mig, som er Emilie. Martin og jeg har været venner i 13 år og har gået i klasse sammen i 10år. Vores veje skiltes dog for 2½ siden hvor vi begge startede på gym. Nu, 3.g – det er hårde tider!
Da vi sjældent ses må den største grund til at vi stadigvæk er venner, være vores fælles kærlighed og interesse for musikken. Ak ja! Hvad skulle vi dog gøre uden?
For at starte stille og roligt med det allerførste indlæg vil jeg lægge ud med en lille video



Man kan næsten ikke andet end at elske det!
Edward Sharpe & the Magnetic Zeros er forholdsvist ukendt her i DK og man kan endnu ikke få deres debutalbum "Up From Below" i nogen pladebutikker, i hvert fald ikke her i Danmark – ikke så vidt jeg ved, selvom den blev udgivet i 2007. Edward Sharpe & the Magnetic Zeros er et band bestående af 10 mand. De turnerer rundt i en gammeldags hvid skolebus hvor de spiller deres fantastiske folk-rock musik.. Ja gid man kunne gøre det. Fri.Fri.Fri!
Når jeg hører Home kommer jeg til at tænke på de gode gamle San Francisco 70’ere med en masse flower power og kærlighed til folket og af en eller anden grund popper Woodstock også op i mit hoved når Edward Sharpe spilles. Desuden betyder denne sang også noget for mig.
Musikholdet fra min klasse præsenterede mig for denne vidunderlige sang for ca. et halvt år siden. Damerne (mine bedste veninder) og jeg hørte den hele sommeren. ”Let me come home, home is wherever i’m with you”. Det er sådan jeg har det i deres selskab og det er sådan det skal være! Denne sang bliver muligvis også spillet til vores dimission, da størstedelen af klassen er ret hooked på den og har denne dejlige følelse af at være hjemme når vi er sammen. Kan ikke love, at jeg ikke kniber en lille tåre.. MEN
Udover Home er hele deres album virkelig fan-tas-tisk! Det kan i hvert fald varmt anbefales herfra. Og så krydser jeg alle mine fingre, arme og ben for at de kommer på Roskilde Festival. Det ville være så godt Sol, sommer, bare tæer, øl græs og Edward Sharpe & the Magnetic Zeros. Så kan det nok ikke blive meget bedre..
OG en lille oplysning her til sidst.. Der er kun 153 dage tilbage. JA TAK!
Forsat god søndag..

7 kommentarer:

  1. "Folk der elsker fashion" ?
    har fundet det rette sted + har hørt sangen i flere uger nu, råfed ;)

    SvarSlet
  2. Det er jeg mega glad for ! Og ja, emilies og min musiksmag er nogenlunde ens, men hun har en tendens til at finde tingene før mig ;) ! hehe, men ja, den er virkelig råfed

    SvarSlet
  3. Slap off, Emilie ;)Jeg kæmper så hårdt jeg kan

    SvarSlet
  4. Rigtig lækkert musik. Tak 4 den!

    SvarSlet
  5. Vi siger, det var så lidt ;)

    SvarSlet
  6. alt er jo bare lykkeligt når man hører den.. yay!

    SvarSlet