onsdag den 13. oktober 2010

Gæsteindlæg part 3 2/2

Det her er så anden del af mit gæsteindlæg. Martin var så flink at give mig lidt mere skriveplads, da der var så meget musik, jeg gerne ville dele med jer.

Vi starter lige med et af de fedeste mash-ups, jeg nogensinde har hørt. Lige umiddelbart skulle man ikke tro at Adele’s rare soul-pop ville gå hånd i hånd med Prodigy’s voldsomme electrobeats. Men det her synes jeg er et virkelig, virkelig godt eksempel på at disse ting kan fungere, hvis de er produceret ordentligt. Og det er de!



Jeg hørte for første gang om DJ/Producer-teamet Sousa/Schmidt for ca. et halvt år siden gennem en random søgning på Myspace. På det tidspunkt havde de kun en snippet-version af nummeret ”Safira”, som er en fed blanding af house og mellemøstlig sitar (lyder det som!). Nu er nummeret endelig kommet frem i sin fulde længde, og den er helt sikkert en lytter værd!


Safira by Sousa/Schmidt

Den næste i rækken, er en af de gode. Hverken selve nummeret, eller remixet er nyt, men for satan det sparker røv. Det er Yeah Yeah Yeahs ”Heads Will Roll”, som har været en tur gennem den kære A-Traks remix-maskine. Og ud er der kommet en super fed klub-basker, som efter min mening, ikke har fået den opmærksomhed, den har fortjent.



Til alle jer der har haft fornøjelsen af at opleve Lucy Love live, ved hvordan denne lille kvinde kan få taget til at løfte sig. Og alle dem der ikke har haft den fornøjelse, skal til at få fingeren ud. Her er i hvert fald det sejeste remix (Ok Formula Bassline) af hendes hit ”I’m In Love With It”, jeg endnu har hørt.



Hvis man bare følger en lille smule med i hvad der sker, i den efterhånden store undergrundsmusikverden, har man hørt om samarbejdet, mellem Tomas Barfod og drengene fra Electrojuice. Et projekt, der hedder Jatoma. Trods for den okay store aldersforskel har de 3 hoveder fået skruet nogle utrolig pæne tracks sammen. Dette hedder Helix, og er skræmmende sprødt.



Jeg har lige fra første gang, jeg hørte previewet af Khattabi været sindssyg imponeret over Kenton Slash Demon. Og efter at jeg har hørt alle de andre udspil (Bruun, Singla og Sun), er tørsten efter mere, ligesom bare blevet større. Og nu er deres nyeste track ”Matter” kommet ud til gennemlytning Og forventningerne er næsten blevet sprængt i stykker, for hold kæft det er fedt. Lyt selv efter, og del gerne jeres førstehåndsindtryk i kommentarfeltet.

2 kommentarer:

  1. Lucy Love mixet var ret fint, Yeah Yeah Yeahs + A-Trak er jo nærmest en klassiker, og Kenton Slash Demon er bare fantastiske! Det er en af dem fra Oh No Ono der synger på tracket, det er så fedt!!

    Fede tracks du har valgt!

    SvarSlet
  2. Jeg sender de rosende ord videre, hvis ikke han selv tjekker det ;)

    SvarSlet