Martin og jeg har snakket sammen og fundet vores 10 yndlings numre fra i år. Vi synes begge at der blevet lavet sindssyg meget fed musik i år, og vi havde begge to svært ved at korte vores lister ned så de passede i en top 10 liste. Vi havde begge 4 numre hver som vi var helt enige om skulle med på listen. Vi har derefter fundet 3 numre hver, som vi synes er noget af det bedste som 2010 har budt på rent musikalsk. Vores fælles numre er de 4 første som jeg (Martin Fält) har fået æren af at kommentere på. Martins trackbeskrivelser er skrevet i kursiv og mine trackbeskrivelser (Martin Fält) er skrevet med normal skrift.
Rækkefølgen har ingen betydning.
Kenton Slash Demon
Man kan vælge at se på Kenton Slash Demon's 2010 på to måder. Som en der ved meget om musik og som fan. Martin og jeg er hverken musikgenier, anmeldere eller folk der ved rigtig meget om ting i den dur. Set med vores objektiv, har de ikke udgivet nok i år. Fordi deres udgiver er simpelthen for gode til at man vil vente længere tid med at få mere af samme dosis. "Sun" og "Matter" har efter min mening været noget af det mest gennemproduceret og langtidsholdbare house-musik der er kommet fra Danmark i år. Og set med kvalitetsbrillerne på er 2 udgivelser af den kaliber meget. "Matter" som vi har puttet på listen har allerede floreret her på bloggen én gang. Men den er simpelthen så fandens god at i skal have den igen! "Matter" med Oh No Ono's Malthe Fischer med på vokal har et sejt beat, og en drømmende og rumagtig lyd der kan få én til at miste besiddelsen selvom man er mere end ædru.
Chimes & Bells - Kranen
Dansk musik har på mange måder aldrig været så god som den er i øjeblikket. Mangfoldigheden af musikalskudfoldelse på tværs af genre er helt fantastisk, og Chimes & Bells er et godt eksempel på netop dette statement. Indie-rock med en opbygning der minder om intelligent klassisk musik. Skramlet og smukt på samme tid. Efter Cæcilie Trier og hendes kompanioners EP "Into Pieces of Wood" var forventninger til et andet udspil store, og efter udgivelsen af "Chimes & Bells" var der ingen tvivl om at EP'en ikke var en engangforstilling. Nummeret "Kranen" blev Marin og jeg hurtig enige om skulle med på listen. Det er et af de smukkeste nummer på pladen, og fortjener ligeså en plads på vore ydmyge liste. Den har masser af saft og kraft og er fyldt med smukke melodier og dybde. Well done!
Robyn - Hang With Me
2010 har på mange måder stået i poppens tegn. En af årets vigtigste milepæle på pop-scenen har været den über-produktive og über-kvalitetsbevidste svenske pop-prinsesse Robyn. Hendes Body Talk-trilogi har bevist at bare fordi man holder en pause på 5 år, betyder det ikke at man har mistet gnisten. Tværtimod. Jeg synes at "Hang With Me" er et rigtig godt eksempel på at hun i 2010 har slået alle sine pop-konkurrenter med flere kilometer. Ikke særlig mange andre popartister kan holde til at udgive 3 mini-albums og turnere samtidig. Hang With Me er med på denne liste fordi den giver ny energi hver eneste gang jeg hører den, og fordi at den akustiske version fik mig til at græde under hendes koncert på årets Roskilde Festival ;)
Sleep Party People - 10 Feet Up
Hvis nogle havde kommet for bare 2 år siden og fortalt mig at jeg ville falde for noget mærkelig musik hvor livebandet optrådte med kaninmasker på havde jeg nok været nød af grin. Men siden jeg så Sleep Party People for første gang på dette års Roskilde Festival og confrensieren(?) sagde; "at musikken meget vel kunne være soundtracket til vores drømme", har jeg været tryllebundet på hænder og fødder af Brian Batz sange. Martin og jeg har haft svært ved at vælge det absolut bedste nummer ud fra det fantastiske album "Sleep Party People", men valget nu alligevel landet på det utrolig opløftende nummer "10 Feet Up".
Surfjan Stevens - I Walked
Singer-songwriteren, Sufjan Stevens, i manges øjne et naturtalent, kreerede i 2010 et af de mest imødesete og velmodtagede albums året kunne byde på. ”Age Of Adz”, må jeg sige, er et yderst velkomponeret album, indeholdende spektakulær ekstravagance på de rette øjeblikke og stille stemningsfulde øjeblikke andre steder, som komplimenterer og binder hele albummet sammen, som kun Sufjan kan det. Fra den plade, har jeg én klar favorit – I Walked. Hør den, nyd den, elsk den.
Woods - Blood Dries Darker
Det andmelderroste album ”At Echo Lane” af Woods, opnåede hæderlige anmeldelser på blandt andet Pitchfork og andre respekterede anmeldelsesinstitutioner, hvorfor jeg naturligvis følte mig nødsaget til at høre dette album. Til at starte med lød det som meget andet, syntes jeg, men efterhånden som lagene blev pillet af numrene, fandt jeg nye sider i den potpourri af moderne æstetisk rock pladen indeholder. Svært som det var, at finde en yndling, er mit valg faldet på åbningsnummeret ”Blood Dries Darker”, som meget godt viser den diversitet albummet indeholder.
Houses - Soak It Up
Jeg må indrømme, at det ikke er længe siden, at mine øjne gennem en af de utallige musikblogs, der eksisterer på internettet i dag, blev åbnet for bandet Houses musik. ”Soak It Up”, som var en af de første singler der blev smidt, blev fra første lyt en favorit og har været det i 3-måneders tid nu, hvorfor en plads på top 10 listen nærmest var selvskrevet. Drømmepoppen, som Houses beskæftiger sig med, er en af de relativt nye genrer, der er blevet populære igennem år 2010, i hvert fald set gennem mine øjne! Så er man til forholdsvis rolige beats, drømmepop og generelt en tilbagelænet tilgang til både livet og musikken, så tror jeg at Houses’ ”Soak It Up”, er noget for dig.
Wait What - Dead Wrong intro (the Notorious B.I.G. vs. the xx)
Nogen ville måske mene at dette nummer ikke passer ind på en top 10 liste over tracks fra 2010, da numrene mash-up'et består af ikke ligefrem kommer fra i år. Det består nemlig af intro-nummeret fra The xx's album XX fra 2009, og Notorious B.I.G.'s Dead Wrong fra Born Again fra 1999. Bag dette fantastiske mash-up er en for mig forholdsvis anonym og ukendt producer/remix kaldet Wait What. Han har udover det mash-up lavet et "album" med 10 andre mash-ups af netop The xx og Notorious, som jeg synes i burde tjekke ud. Dette nummer har betydet mig for mig i 2010, da det har været med til åbne mine øjne for Notorious B.I.G. og mash-up-kunsten som i følge mig har brudt meget igennem i år. Efter at have hørt nummeret utallige gange kan jeg stadig ikke få hænderne ned over så fantastisk The xx's melankolske melodier fungerer med Notorious' kulte rimspytning.
The Tallest Man on Earth - Little River
Han er blevet kaldt Sverige's Bob Dylan. En titel som man ikke bare får tildelt uden grund. Hans musik er på ingen måde nyskabende eller nytænkende. Det er råt og skrabet. Og består af en mand med en unik stemme og et unikt talent for at skrive sange med fantastiske melodier og tekster der rent faktisk giver mening uden at være overfladiske. Hans sange inklusiv denne, har rundet bloggen før, men efter han natten til onsdag blev sat plakaten til Roskilde Festival 2011's plakat har sangene floreret endnu mere i mine ører. Hans fantastiske album "The Wild Hunt" og smukke EP "Sometimes the Blues is Just a Passing Bird" er efter mening nogle af de bedste udgivelser i år på genres grønne gren.
Kanye West - All of the Light
Jeg ved i tænker det. Alle gør det. Kan man virkelig ikke gå nogen steder hen uden at skulle se eller høre om Kanye West. Og nej det kan man ikke. Men det er ikke uden grund. For Yeezy har lavet et af de bedste albums i år og en af de bedste hip-hop udgivelser i mange år. Man ville kunne skrive meget om Kanye som person, men grunden til at jeg har taget "All of the Lights" med på listen er af den simple grund at det er helt sindssyg velproduceret nummer, som virkelig har fortjent denne plads fuldt ud. Det kræver nemlig også talent at redefinere hip-hop som en mainstream genre der ikke nødvendigvis skal handle om de 3 p'er (pik, patter og penge). Dette nummer har kørt på repeat mindst 10 gange mens jeg skrev denne lille beskrivelse, og har på ingen måde forværet lysten ti lat høre mere.
Jeg er en 20-årig gut fra Roskilde-området, der interesser sig meget for mode og musik. Til daglig arbejder jeg i en tøjbutik. Der bruger jeg meget af min tid, men i de små frirum der burde komme, vil jeg opdatere min blog og lukke jer læsere ind i mit univers. Nyligt er mine gode venner Rasmus og Malthe blevet en del af bloggen og vil opdatere jer omkring henholdsvis musik og mode, og de vil i samarbejde med mig, prøve at gøre bloggen så spændende som overhoved muligt! Håber at nogen vil læse med!
Lækker liste.
SvarSletJeg er overdrevet med på kenton :-)
Tak! Den var også en af dem, vi var enige om ;)
SvarSlet