tirsdag den 18. januar 2011

Tanskan tiistai

Undrer du dig over hvad overskriften betyder, kan jeg fortælle dig, at det er Google Translate's oversættelse af "Dansk Tirsdag" til finsk (?)
Jeg vil dedikere denne tirsdag til de fantastiske danske kvindelige musikere. Og det er skam ikke for at fedte eller noget ;)


Jeg har haft den store fornøjelse at opleve My Evil Twin live 2 gange. Begge gange har været helt fantastiske. Og nedenstående video viser lidt af hvorfor My Evil Twin fortjener en plads på denne liste. Nummeret er så catchy at det let kan sidde fast i hovedet i flere uger.



Quadron har på mystisk vis formået at undgå mediernes og mit søgelys. Så da jeg på Trailerpark Festival sidste år bevægede mig ind for at høre det eneste musik der var på daværende tidspunkt, fik jeg mig noget af en overraskelse, som plejede mine grumme tømmermænd rigtig hurtigt. Jeg kan varmt anbefale deres selvbetitlede album, hvor nummeret Jeans er min favorit.



Nanna Øland er smækker som bare pokker, og den smækkerhed skinner igennem når man hører hendes debutalbum "Fauna" og hendes selvbetitlede EP fra sidste år. "White Nights" og "Wolf and I" er mine favoritter fra EP'en. Tryk play nedenfor og få svaret på hvorfor "White Nights" er så pokkers fantastisk.



Denne sindsyg smukke og dejlige kvinde var ukendt for mig indtil for et par måneder siden, og det er noget der virkelig irriterer mig grænseløst! Hun bor i Berlin, vandt P3's Talent pris i fredags og er sindssyg dygtig. Hører du næste nummer giver det hele meget mere mening! God fornøjelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar