1. Kurt Vile - Society Is My Friend
Kurt Viles musik er mange gange blevet beskrevet, som aflslappende sengekants/singer/songwritermusik. Ikke noget, der nødvendigvis er en dårlig ting efter min mening! I forhold til tidligere plader, synes jeg dog at Kurt Vile har skrabet lidt af den skrattende rock-lyd væk, og har efter min mening, skabt en om muligt endnu bedre plade, med Smoke Ring For My Halo, end Childish Prodigy var, som slet, slet ikke var noget dårligt album! Love Kurt Vile - glæder mig til Roskilde!
Indrømmet - jeg har en thing for Kurt Vile for tiden. Men musikken Kurt Viles tidligere band laver, er helt igennem dejlig og afslappende og man kan egentlig godt forbinde både dette band og så hans eget soloprojekt. Det amerikanske indie-band, War On Drugs, formår at skabe gode melodier med opløftende, men med en samtidig afdæmpet stemme, som Adam Granduciel og resten af bandet på bedste vis beviser på mit favoritnummer" Coming Through"
3. Antony & The Johnsons - Hope There's Someone
Folk der kender mig personligt, og folk der har læst bloggen i et stykke tid, kan ikke være i tvivl om min kæmpe kærlighed for den fantastiske amerikaners musik. Musikken Antony laver, genopdager jeg ca. 2 gange om året, hvor jeg får lidt af et flip med det fordi det jo simpelthen bare er så fantastisk! Hans arrangementer er altid ret flotte og melodiske, hvilket blandet med hans fantastiske stemme giver magi. I hvert fald hvis det står til mig og mine ører! Dette nummer er et af de smukkeste numre, jeg nogensinde har hørt og nok vil komme til at høre. Giver mig kuldegysninger hver gang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar