tirsdag den 24. januar 2012

Boris Bidjan Saberi AW/12: Detaljer

Et af de shows, jeg blev allermest skuffede over, må i den grad siges at være Boris Bidjan Saberi. Ikke fordi showet i sig selv var dårligt. Mine forventninger var bare så høje efter de sidste par sæsoners høje niveau! Overordnet om selve showet, kan man sige, at vi stadig fik den rå hip-hop vibe, som altid har været Boris' varemærke, men i år fik vi også en lettere futuristisk vibe, mest grundet de hvide looks og til dels solbrillerne. Farverne var holdt i en let mudret pallet, noget jeg egentlig synes klæder Boris' stil rigtig fint! Det første der fangede min opmærksomhed, var faktisk overstylingen af de fleste looks, hvor det bare så ud som om, det gjaldt om at få flest lag oven i hinanden! Det andet er solbrillerne, som jeg synes er ustyrligt grimme! Under den grimme styling gemte der sig dog en masse lækre sager, som man tydeligt ser på disse detaljebilleder, jeg har oploadet, hvor man kan se de lækre snit, materialerne osv. Ydermere synes jeg at skoene igen i år var super gode! Lidt renere end de hidtil har været og det tegner meget til, at jeg skal have fat i mit første par sko fra Boris Bidjan. Alt i alt et ok show, der er bedre, jo tættere man kommer på, hvorfor jeg også glæder mig til selv at kunne røre ved tøjet engang i efteråret!
PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket
Billeder fra Nowfashion

Ingen kommentarer:

Send en kommentar