søndag den 15. januar 2012

InAisce FW12

In Aisce, og bagmand Jona, har delt et preview af den kommende FW12-kollektion, der om en uges tid bliver vist i Paris! Man kan vidst rolig sige, at inspirationen bag denne kollektion er noget nomadisk, værende tibetanske/asiatiske vandrere i bjergene i bidende kulde. Det er i hvert fald min første indskydelse. Ydermere genkender man hurtigt det typiske rene og enkle look fra InAisce, som yderligere er blevet stylet helt fænomenalt, efter min mening! Flotte lag, leg med volume og tekstur! Noget der specielt imponerer mig er jakkerne omend det vil være svært at udvælge én som favorit, da det mere er helheden end selve det individuelle stykke tøj, der skinner igennem! Stylingen af håret er jeg derimod ikke så vild med, men på den anden side er det også med til at fuldende helhedsintrykket og tydeliggøre min første indskydelse om det asiatiske. Super! Nu er min blog jo forbeholdt herremode, men hvis man føler sig inspireret af disse herrelooks, synes jeg bestemt at man burde tjekke den kvindelige del af kollektionen ud, for den er mindst ligeså gennemført! Det eneste man skal gøre, er at følge linket her.
PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Ingen kommentarer:

Send en kommentar