Jeg er efterhånden ikke den kæmpe Rick Owens fan, jeg var engang. Jeg synes, at han for tiden kun ligner en kopi af sig selv. Det kan, indrømmet, også være svært at følge op på den massive hype og fokus, der har været på ham og hans brand i lang tid efterhånden. Så i stedet for at følge op på hans seneste show i Paris, som jeg ikke var særlig vild med, vil jeg i stedet kigge tilbage på hvad jeg forbinder Rick Owens med, og hvad der fik mig til at blive fan dengang.
Min overall favoritkollektion er den klippefaste, modige og ærlige præsentation af det Rick Owens mener, er en ny maskulinitet. Rick Owens kigger aldrig tilbage, hans tøj har stort set aldrig referencer til fortiden, men evner at favne efter fremtiden. Dét Rick Owens gør så godt, er at specielt i denne kollektion definerer denne nye maskulinitet, han om nogen, har været med til at skabe. Det er i sammensmeltningerne af ekstremerne, at denne nye mand bliver skabt. På den ene side har du stærke, dominerende elementer som læderjakker, kæmpe frakker og rå støvler, som ved at blive sat sammen med nederdele, gennemsigtige t-shirts, kjoler og sommetider høje sko danner rammen om den så omtale nye maskulinitet, jeg altid har været fascineret af. Ydermere har hans æstetik har altid været bygget meget op omkring det arktektoniske og i denne kollektion flyder det hele ligesom sammen til en helhed, som bare passer sammen. Formerne er forlængede , men simplificerede. Udtrykket er råt, men elegant. Selvsikkert, som bare pokkker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar