Asger Juel Larsen AW/12

Endnu én af dem, der på forhånd var, fra pressen store, og fra mig kæmpe forventninger til var Asger Juel Larsen, der med denne kollektion vender hjem til Danmark efter endt uddannelse fra London College of Fashion, hvor han imponerede med sin afgangskollektion! Til denne kollektion havde han åbnet Nationalmuseet op for alle, der var interesserede, hvor han diskede op med først et flot show og dernæst en kæmpe fest, for dem, der er til den slags!

"Lucid Disorder", som kollektionen bliver kaldt, tegnede fra starten af et dystert billede af sovjet-soldater med pelshuer og varmt tøj hjulpet godt på vej af storskærmen, der viste sort-hvide klip af ligeledes dystert udseende mænd vandrende i kulden. Af denne grund, var det selvsagt naturligt, at en stor del af kollektionens fokus var på overtøjet. Det var også enormt flot lavet, og især frakkerne der naturligt ledte tankerne tilbage til Burberry Prorsum, hvor Asger Juel tidligere har vist sit talent frem, var absurt flotte. Især en knald rød frakke, viste med stor tydelighed Asger Juel Larsens store talent som konstruktør - for den sad fandme flot! Overordnet var kollektionen en flot blanding af en sporty vibe, med blandt andet en flot college-jakke med læderærmer. En mere klassisk tilgang i form af frakkerne og jakkesættet i brændt gul, som i øvrigt også sad skarpt og var helt fænomenal flot, efter min mening. Og så en mere edgy del med jakker med skrå lynlås, draperede overdele, hoodies og løse bukser smeltet sammen af den klare russiske inspiration fuldendte billedet af en gennemført flot kollektion, hvor man fik bevis for Asger Juels uomtvistelige talent og et håb om meget mere i fremtiden! Showets store højdepunkt kom helt til sidst, hvor man fik set Asger Juels humoristiske side, da en vest-klædt mand i ellers bar overkrop og smækre læderbukser, indtog scenen, indsmurt i hvad der skulle ligne blod og med en motorsav i hånden tog i hvert fald mig med storm. Super måde at afslutte et super godt show på! 

Anmeldelse af "Invictus"

Jeg vil nu, med min ydmyge viden og ekspertise omkring, komme med en lille anmeldelse af filmen "Invictus", som jeg havde fornøjelsen af, at være tilskuer til i aftes. Det er noget, jeg fremover vil prøve at gøre til en fast vane hver gang jeg er i biografen, eller når jeg bare ser en ny film. Kom gerne med tilbagemeldinger.

Jeg var jo som sagt i biografen i går, for at se den nye film "Invictus" - en film jeg havde rimelig store forventninger til, efter at have set rolleliste samt trailer. Jeg gik optimistisk ind i salen, og kom lettere negativ ud. Filmen i sig selv er sådan set fin nok. Flot lavet, godt skuespil og en god historie i teorien. Matt Damon spiller rollen som anfører for et noget lunkent sydafrikansk rygbylandshold, som skuffer gang på gang op til deres værtskab ved VM. Morgan Freeman gør det fremragende som den nyvalgte præsident Nelson Mandela, som forsøger at samle et splittet Sydafrika igen. Mandela gør alt hvad han kan, for at komme apartheid til livs, og til det formål vil han bruge rygby, fordi sport jo som bekendt har en tendens til at samle folk - og til tider skabe mirakler. Netop det er, hvad min kritik er baseret på. For i teorien er det flot og fantastisk at et VM i rygby, som Sydafrika selvfølgelig ender med at vinde, gør op med sydafrikas problemer. Men når alt kommer til alt, efterlader filmen, ihvertfald hos mig, en følelse af, at det måske nok var lidt for sukkersødt. Man sidder helen tiden med forventningen om, at en konflikt skal opstå eller at Mandela skal løbe ind i et problem - det sker bare aldrig. Netop derfor, synes jeg at filmen, på trods af det gode skuespil, sammensætning og idé aldrig rigtig kommer helt op at ringe. Kald mig bare skør, men sådan er min mening om filmen. Derfor giver jeg den 4 ud af 6 stjerner. Hvis nogen har set den, og er uenig eller enig med mig, må i meget gerne skrive.