Viser opslag med etiketten runway. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten runway. Vis alle opslag

mandag den 6. februar 2012

Asger Juel Larsen AW/12

Endnu én af dem, der på forhånd var, fra pressen store, og fra mig kæmpe forventninger til var Asger Juel Larsen, der med denne kollektion vender hjem til Danmark efter endt uddannelse fra London College of Fashion, hvor han imponerede med sin afgangskollektion! Til denne kollektion havde han åbnet Nationalmuseet op for alle, der var interesserede, hvor han diskede op med først et flot show og dernæst en kæmpe fest, for dem, der er til den slags!

"Lucid Disorder", som kollektionen bliver kaldt, tegnede fra starten af et dystert billede af sovjet-soldater med pelshuer og varmt tøj hjulpet godt på vej af storskærmen, der viste sort-hvide klip af ligeledes dystert udseende mænd vandrende i kulden. Af denne grund, var det selvsagt naturligt, at en stor del af kollektionens fokus var på overtøjet. Det var også enormt flot lavet, og især frakkerne der naturligt ledte tankerne tilbage til Burberry Prorsum, hvor Asger Juel tidligere har vist sit talent frem, var absurt flotte. Især en knald rød frakke, viste med stor tydelighed Asger Juel Larsens store talent som konstruktør - for den sad fandme flot! Overordnet var kollektionen en flot blanding af en sporty vibe, med blandt andet en flot college-jakke med læderærmer. En mere klassisk tilgang i form af frakkerne og jakkesættet i brændt gul, som i øvrigt også sad skarpt og var helt fænomenal flot, efter min mening. Og så en mere edgy del med jakker med skrå lynlås, draperede overdele, hoodies og løse bukser smeltet sammen af den klare russiske inspiration fuldendte billedet af en gennemført flot kollektion, hvor man fik bevis for Asger Juels uomtvistelige talent og et håb om meget mere i fremtiden! Showets store højdepunkt kom helt til sidst, hvor man fik set Asger Juels humoristiske side, da en vest-klædt mand i ellers bar overkrop og smækre læderbukser, indtog scenen, indsmurt i hvad der skulle ligne blod og med en motorsav i hånden tog i hvert fald mig med storm. Super måde at afslutte et super godt show på! 
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket

søndag den 5. februar 2012

Jean//Phillip aw/12

En af mine forhåndsfavoritter inden modeugens start, Jean//Phillip, havde en ret tidlig torsdag morgen valgt Nimb som rammen om et af modeugens mere ekslusive shows. Jean//Phillip havde til dette show holdt fast i den klare asiatiske inspiration, samtidig med at man også tydeligt så inspiration fra internationale kendinge som Damir Doma. Showet blev skudt igang med noget så uventet som en meget sart blå farve som stærk kontrast til det meget maskuline udtryk, som jeg synes man så fra ham i dette show. Snittet var stadig typisk Jean//Phillip med et løst, let draperet udtryk på den ene side og skarpt skårede jakker og veste på den anden. Den klassiske oxiderede lynlås, som er en af kendetegnende var igen med til at give tøjet et mere alsidigt udtryk idet den både kan lynes op og ned samtidig. En anden typisk tendens var de rå kanter, som også prægede en del af udtrykket og som var med til at give det hele lidt mere kant. Jeg synes, at man denne gang anede en mere moden udgave af Jean//Phillip understreget af de grå stænk i modellernes hår og også det faktum, at det hele virkede langt mere mandigt end det tidligere lidt androgyne look, som herremoden overordnet, synes at bevæge sig væk fra. Af spændende nytiltag i Jean//Phillips univers var blandet andet brugen af pels, veludført i den flotteste tætsiddende pelsfrakke med lysere farve på skuldrene samt introduktionen af nogle super seje tasker, som vidner om en side af Jean//Phillips talent, jeg i fremtiden ser frem til at se mere til. Udover de lyse blå farver var farvepalletten, som det nu har for vane, holdt i et mørkt og slidt udtryk, der sugede publikum fra de meget sarte farver i starten og over i det lidt mere dystre univers, som Jean//Phillip også har for vane at udforske! Alt i alt synes jeg, at denne kollektion tegner godt for brandets fremtid og vidner om en mere moden designer, der på længere sigt, måske kan etablere sig både nationalt og internationalt. Potentialet har hele tiden været der, nu bliver det så småt vist frem!
PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket
Billeder fra Copenhagenfashionweek.com
PhotobucketPhotobucketPhotobucket

søndag den 29. januar 2012

Jean//Phillip ss12 Video

Modeugen er jo snart over os, og i den forbindelse er Jean//Phillip en af de designere, jeg finder mest inspirerende og spændende i hele Danmark. Han formår at skabe couture, som han selv siger, men med en edge, som man ellers normalt ikke ser i Danmark, men mere forbinder med internationale navne som Rick Owens, Damir Doma og Julius. Hans SS12 kollektion var selvfølgelig klart en af favoritterne ved den seneste modeuge, hvorfor jeg synes at denne video, er en god opvarmning til at modeugen starter i næste uge! Glæder mig allerede til at se, hvad han har fundet på til den nye sæson og om han har rykket sig, som han har haft for vane fra show til show. Indtil modeugen skydes iganng, kan vi nyde denne video fra det seneste show!

JEAN//PHILLIP S/S 12 : Runway from Morten Bo Johansson on Vimeo.

tirsdag den 24. januar 2012

Boris Bidjan Saberi AW/12: Detaljer

Et af de shows, jeg blev allermest skuffede over, må i den grad siges at være Boris Bidjan Saberi. Ikke fordi showet i sig selv var dårligt. Mine forventninger var bare så høje efter de sidste par sæsoners høje niveau! Overordnet om selve showet, kan man sige, at vi stadig fik den rå hip-hop vibe, som altid har været Boris' varemærke, men i år fik vi også en lettere futuristisk vibe, mest grundet de hvide looks og til dels solbrillerne. Farverne var holdt i en let mudret pallet, noget jeg egentlig synes klæder Boris' stil rigtig fint! Det første der fangede min opmærksomhed, var faktisk overstylingen af de fleste looks, hvor det bare så ud som om, det gjaldt om at få flest lag oven i hinanden! Det andet er solbrillerne, som jeg synes er ustyrligt grimme! Under den grimme styling gemte der sig dog en masse lækre sager, som man tydeligt ser på disse detaljebilleder, jeg har oploadet, hvor man kan se de lækre snit, materialerne osv. Ydermere synes jeg at skoene igen i år var super gode! Lidt renere end de hidtil har været og det tegner meget til, at jeg skal have fat i mit første par sko fra Boris Bidjan. Alt i alt et ok show, der er bedre, jo tættere man kommer på, hvorfor jeg også glæder mig til selv at kunne røre ved tøjet engang i efteråret!
PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket
Billeder fra Nowfashion

søndag den 22. januar 2012

Paris Fashion Week: Ann Demeulemeester AW12

Denne kollektion markerer lidt en ændring i Ann Demuelemeesters univers. Fra det let rodede romantiske look, som man gennem mange år har kendetegnet Ann Demeulemeester og ført hende langt, så vi i år et langt renere og enklere udtryk fra Demeulemeester! Gulvlange striktrøjer, som leder tankerne hen på en Rick Owens, to-tonede og printedetrøjer, blazere og t-shirts i helholdsvis blå og rød blandet med de til alle tider suværent innovative og nyfortolkede skræddersyede jakker og blazere gjorde, at man sidder tilbage med en følelse af, en solid blanding af typisk romantisk Ann, men også et mere stilrent look i år. Efter min mening var det bedste i kollektionen de lange strik, fodtøjet og så de typiske Ann-jakker, hvorfor det også er netop de ting, der er at finde på detaljebillederne!
PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket
Billeder lånt fra style.com og nowfashion.com