lørdag den 13. marts 2010

Galla

Så er gallaen veloverstået! Sikke en fest vi havde. Først mødtes hele klassen på Hard Rock Café i København, hvor den stod på en noget lunken tre-retters menu. Derefter blev vi hentet af limo'erne, der kørte os lidt rundt inde i byen, for til sidst at sætte os af på skolen, hvor forældre, venner og andre skolekammerater spændt ventede på os flotte mennesker. På skolen blev det til en omgang fotografering med partner, før vi skulle danse den længe frygtede Lanciers! Det gik ikke videre godt. Blandt andet fordi en unavngivet mandsperson valgte at "føre" mig i stedet for sin egen kvindelige partner i den afsluttende dans. Det var nu meget sjovt, og vi gjorde det jo også for syns og sjov skyld! Bagefter stod den ellers på fest på skolen, som vi plejer, før tre store busser kom og hentede folk der skulle videre til afterparty, som i øvrigt blev afholdt på Park i København. Desværre blev min nat ikke nær så lang som nogen af de andres, da jeg havde valget mellem at blive hentet klokken 3, eller at komme hjem selv. Og da det tager en krig at komme ud på landet, valgte jeg den nemme løsning, men måtte desværre vinke farvel til mine venner alt for tidligt! Håber de festede dobbelt så meget, efter at jeg gik! Ellers en suveræn aften, som ikke bliver glemt foreløbigt! Flere billeder kommer muligvis senere, skal lige finde dem

Photobucket

8 kommentarer: